Planter og dyr ved Biotop

 Jeg var idag den 13 november 2011 en tur på strand ved min biotop. Det var koldt, ca 4 grader og let vind. Tåget var det også og der var ikke meget liv her. Jeg forsøgte at finde liv i vandet og på standen men der var intet. Godt gemt var det og en stor forskel fra sidst jeg var her i okt. Da jeg ikke selv kunne finde dyr og planter har jeg fundet nogle som jeg ved lever og vokser her.

Der var også meget skum ved strandkanten som heller ikke var her i sommers og efteråret.

Vi fik dog samlet en masse sten og skaller som blev malet i flotte farver da vi kom hjem.

Hvidvinget Måge (Larus glaucoides) Den hvidvingede måge er noget mindre end gråmågen, nærmest på størrelse med sølvmågen. Hvidvinget måge lever af fisk, fiskeaffald, krebsdyr, muslinger og ådsler. Den fisker fra havoverfladen eller styrtdykker på lavt vand.

Blåmuslingen (Mytilus edulis) Blåmuslingen har karakteristiske sort-blå-violette glatte ovale skaller med en bukkel i forenden. Den er udbredt i de danske farvande og findes både i saltvand og brakvand, helt ind i Østersøen og i fjordene. Den bliver op til 10 cm lang. Blåmuslingen ånder ved gæller. Den lever af plankton som den suger og filtrerer fra vandet, via et ånderør, som den stikker ud mellem skallerne. En blåmusling kan lægge 5-12 mio. æg. Blåmuslingen beskytter sig mod fjender ved kalkskallerne, som den kan lukke fast sammen med to stærke lukkemuskler.

Tangloppens (Gammarus locusta) Hannen kan blive op til 2 cm, hunnen er tydeligt mindre. Den er meget almindelig overalt ved vores kyster, også i brakvand. Tanglopper adskiller sig fra tanglus ved at de er lidt blødere end en tangloppe. Tangloppen spiser små insekter. En tangloppes fjende er fisk. Der er mange fisk, som spiser tanglopper. Tangloppens navn kommer af, at den gemmer sig i tang.

Krabber (Brachyura) Krabben hører til gruppen af tibenede krebsdyr, hvilket vil sige, at den har ti lemmer: 2 klosakse og 4 par ganglemmer. Krabben har en formindsket bagkrop, som den bærer slået op under forkroppen eller brystet. Krabber varierer meget i størrelse; alt fra 5 mm op til 30 cm. Krabbers primære føde består af ådsler, men de kan også aktivt finde føde ved at fange f.eks. fisk. Krabber kan på grund af kroppens form løbe hurtigere sidelæns end fremad. Når krabber er nødt til at være så brede og flade, så er det for, at de de hurtigt kan grave sig ned, i sandbunden.

Vandmanden (Aurelia aurita) Den hedder også Øre-gople eller almindelig gople og er op til 40 centimeter i diameter, men tit er den kun halvt så stor. Den findes langs Danmarks kyster, hvor den i mere beskyttede farvande kan optræde i stort antal. Vandmandens udvikling fra larve til voksen. Vandmanden formerer sig ved æg. Føden består af plankton, som fæstner til slim på goplens overflade. Herfra transporteres føden via cilier (små "hår") ud til en fødefure i vandmandens kant. Vandmand er en gople, der ikke rigtigt har nogen fjender, for den består af mindst 95% vand.

Tang Alger i form af planteplankton er en vigtig kilde til bestemmelse af graden af næringsindhold i vand. Hvis der findes mange grønalger og er lille artsdiversitet i planteplanktonet har man at gøre med et næringsbelastet område. Ud over grønalger findes der i planteplanktonet også bl.a. kiselalger (lig med diatoméer) og blågrønalger (lig med cyanobakterier). Blågrønalger, furealger og visse andre planktonalger kan være giftige. Der kendes ikke tang, der er giftige for mennesket. Alger opdeles i grupper, som betegnes ved farverne: Grønne, røde, brune og blågrønne. Tang vokser normalt på forskellig dybde. Tang af grønalgegruppen vokser nærmest vandoverfladen, rødalger vokser på 10-30 meters dybde, og brunalger vokser midt imellem.

Hyben er de orange, højrøde, brune eller sorte frugter fra en af ca. 10 arter af vilde roser, hvoraf langt den almindeligste nu er den indførte Rynket Rose (Rosa rugosa). Frugterne fra alle roser består af blødt frugtkød, der omgiver hårde, hvide frø. Frugterne indeholder store mængder C-vitamin, A-vitamin og kalcium, men det er først og fremmest hyben fra Rynket Rose eller "hybenrose", der anvendes til syltning og fremstilling af gele, saft, suppe og te.

Marehalm (Leymus) er en slægt af græsser, som er udbredt med ca. 50 arter langs kysterne af Nordeuropa, Nordasien og Nordamerika. Det er kraftigtvoksende, tuedannende stauder med blågrønne blade. Her omtales kun de arter, der er vildtvoksende i Danmark, eller som dyrkes her.

Rejnfan (Tanacetum vulgare) eller Guldknap er en flerårig, urteagtig plante med en opret, busket vækst. Stænglerne er furede og hårløse. Bladene er spredtstillede, hele og enkelt eller dobbelt fjersnitdelte med grovtakket rand. Arten er knyttet til lysåbne, let fugtige og forholdsvis næringsrige voksesteder. Derfor træffes den langs veje og skovbryn, på affaldspladser og brandtomter, langs søer og vandløb og på opgivne marker (brak), men den vokser også ved stranden.

Strandarve (Honckenya peploides) er en staude med en tæppedannende vækst. Stænglerne er krybende med oprette, blomsterbærende spidser. Bladene er sukkulente, modsatte, ustilkede og ægformede med hel rand og stikkende bladspids. Begge bladsider er gråligt græsgrønne. Blomstringen sker i juni-juli, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede stande med 1-6 blomster. De enkelte blomster er tvekønnede, men i praksis enkønnede. Kronbladene er hvide og afrundede mod spidsen. Frugterne er trerummede kapsler med få frø.

Billeder af dyr og planter plus tekst er fra http://da.wikipedia.org/wiki/Forside